Jylland Serie 1 Pulje 7

Helsted Fremad-anfører glad for at trække i træningstøjet igen

Helsted Fremad 8977

Hvad tænker du om, at regeringen igen har givet mulighed for, at I kan komme ud at træne?
Det er helt igennem fantastisk at vi nu atter kan trække i træningstøjet og spille den sport vi alle har savnet så meget!

Hvornår begyndte I?
Senior begynder tirsdag 19/5, men hele ungdomsafdelingen får grønt lys fra mandag af.

Hvordan var følelsen ved igen at komme på græs?
Mest at alt er det folkene omkring fodbolden der har været savnet. Selvom det naturligvis er skønt at få rørt en fodbold igen, er det tydeligt, at det er det sammenhold som der er i truppen der har været mest savnet.

Hvilke forholdsregler har I taget i klubben for at kunne træne?
Klubben har gjort et imponerende stykke arbejde for at kunne få genåbningen til at lykkedes. En ekstra stor tak skal lyde til vores formand og bestyrelse, som endnu engang har vist hvad det betyder at være grøn i hjertet – nogle kæmpe forbilleder for frivillighed og engagement i klubben. Derudover er der en håndfuld corona-vejledere som også fortjener et skylderklap – uden dem var en forsvarlig genåbning ikke mulig.

Hvad tænker du om de forholdsregler?
Naturligvis vil vi hellere have lov at spille spillet som normalt, især for folk som mig som er bedst når bolden er 2 meter oppe i luften, men vi støtter naturligvis op om de forholdsregler der er.

Hvor ofte skal I træne resten af foråret?
Der er planlagt efter 2 x to timer om ugen.

Hvordan vil du beskrive jeres holds form efter den længere pause?
Acceptabel. Vi arbejdede benhårdt på at være klar til en mulig afvikling af turneringen, og kan nu trappe lidt mere ned og gøre klar til næste sæson i stedet.

Var det overraskende for dig?
Nej, vi havde et møde med tripper hvor faste aftale blev lavet, og som altid skuffet drengene ikke.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.