Jylland Serie 1 Pulje 8

Herning Fremad er klar til Serie 1: ‘Vores Serie 2-række har haft et historisk lavt niveau’

HERNING FREMAD HERNING FREMAD

Hvordan synes du, at holdets sæson var sådan helt generelt?
Jeg vil lige starte med at sige, at gutterne i og omkring holdet har været vanvittigt fokuserede og har spillet en super flot sæson. De har taget de rigtige chancer på de rigtige tidspunkter og har lært, hvordan man gør hinanden bedre. Der er stadig mange af de unge, der skal lære at spille bolden i stedet for at drible hele tiden, men det lærer de hurtigt i Serie 1, ingen tvivl om det. Jeg er også nødt til at sætte lidt fokus på rækken i år. Vores Serie 2-række har haft et historisk lavt niveau. Jeg prøver hverken at tage noget fra gutternes præstation eller fra Bording IF, Foulum og Feldborg/Haderups flotte sæson, men hold da op, hvor har der ikke været specielt stor modstand i rækken. Fire hold har reelt kæmpet om det, og resten har været passagerer og kunne tidligt kæmpe om overlevelse. Sådan er det, vi ved, det bliver en helt anderledes udfordring i Serie 1. Det bliver svært og spændende på en helt anden måde!

Hvad var det største højdepunkt i sæsonen, og hvorfor?
Faktisk 1-0-sejren på udebane i Viborg FF. Jeg tror, det var den fjerde eller femte kamp, og vi vidste ikke helt, hvor vi stod på det tidspunkt. Begge hold lå i toppen, og jeg var sikker på, at vi ville få det meget svært. Men vi tog sejren og sendte et budskab om, at vi ville spille med i toppen. Flot af gutterne.

Hvad var den største skuffelse, og hvorfor?
Når man taber 1-9 i en oprykningskamp til Foulum IF, så må man vel godt været skuffet. DBU’s corona-program gav os vores fire kampe på syv dage, og det må være vores undskyldning for den nedsmeltning. Men stor respekt for Foulums præstation i den kamp. Jeg er sjældent blevet afklædt sådan uden at have skulle betale for det.

Synes du, at det har været en ekstra svær sæson grundet coronasituationen med mange kampe på kort tid, og hvorfor?
Meget. Langt fra optimalt og enkelte spillere har også trukket sig lidt, fordi det ikke var så sjovt, som det plejede. Det vender vi forhåbentlig nu.

Hvem, synes du, var sæsonens spiller på holdet, og hvad skyldes det?
Helt ærligt, jeg kan ikke bare nævne én spiller! Der er så mange, der har budt ind i forskellige kampe, så det har aldrig været bare én spiller, der skilte sig ud over flere kampe. Lige fra Guy Kila, Marcus Baun til to-tre forskellige keepere til Danmarksserie-spillere, der var nede at hjælpe til og mange flere. Super flot hele vejen rundt.

Hvornår har I første træning til den kommende sæson?
Vi starter torsdag 22. juli klokken 19.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]