Danmarksserien Pulje 4

Herning Fremad-holdleder: Det er en ‘must-win’-kamp for os

Herning Fremad Herning Fremad

Hvilke forventninger har du til opgøret?
Det er en ‘must-win’-kamp for os. Det er det vel egentlig også for Djursland, og så ender det nok med et x. Vi skal gå efter sejren. Det er et hold, vi kan og skal måle os med, men derfor er der ingen grund til at tro, det bliver en nem kamp. Det første opgør endte med en sejr til dem, da vi fik et torskedumt rødt kort og et mål imod os i 90. minut. Jeg er fuld af forhåbning om, at det bliver en tæt og spændende kamp, der tipper til vores fordel.

Mener du, at I er favoritter, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Jeg mener faktisk, at vi er ude i en 50/50-kamp her. Vi har overstået alle vores karantæner og arbejder på at få en-to mand klar til kamp efter småskader. Jeg håber, at vi kan tage ud til dem med en nogenlunde fuld trup. Det højner da helt sikkert vores chancer i sådan en kamp.

Hvad skal fungere, for at I snupper de tre point?
Vores defensiv har fået en rigtig god start og har lukket rimelig godt ned. I Sæby gik det først galt, da vi fik et rødt kort, og mod KFUM lukkede vi ”kun” tre ind, selvom vi var presset total i bund i første halvleg. Så længe vi har 11 mand på banen, så har vi en rigtig god chance.

Tror du, at det bliver et målrigt opgør eller en mere taktisk affære, og hvorfor?
Jeg kunne sagtens forestille mig en målrig kamp. Det seneste opgør endte med fem scoringer. Det tager vi gerne igen, med Fremad som det vindende hold.

Hvad vil en sejr betyde for jer i forhold til stillingen?
Det vil betyde rigtig meget. Vi vil da gerne bibeholde spændingen, for vores egen skyld så længe som muligt, og så skal vi også have tre point på lørdag.

Kommende kamp:
Modstander: FC Djursland
Dato & klokkeslæt: Lørdag 10. april klokken 15

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]