Danmarksserien Pulje 3

HERNING FREMAD VANDT OPRYKKERDUEL MOD OKS

Herning Fremad

Hvem stod I overfor i seneste spillerunde og hvad blev slutresultatet?
– Vi mødte OKS på hjemmebane og vandt 3-2 !
0-1 Frederik Klingenberg Jessen
1-1 Mathias ’M’ Morgenstern
2-1 Michael ’Junior’ Bachmann
2-2 Jeppe Algaard
3-2 Thomas ’Lord’ Lauritsen

Hvordan vil du beskrive opgøret?
– Det blev en kamp hvor begge hold har deres gode perioder i kampen. Jeg synes måske at vores første halvleg er den bedste. Deres, lad os kalde det lidt heldige, førringsmål slår os lidt grokky og OKS kommer bedre ind i kampen. Inden pausen kommer vi på 1-1 og det bliver meget afgørende, tror jeg, da vi går i omklædningsrummet fyldt med optimisme. Michael ’Junior’ Bachmann fuldender den tro med et flot langskudsmål til 2-1 og der virker det faktisk til at OKS er nede i sækken. Men efter endnu en gave på et hjørnespark hvor vi slet ikke er klar, så kommer de igen og kampen ligger atter på vippen. Afgørelsen på kampen sørger Thomas ’Lord’ Lauritsen for da han fuldender et super angreb med sit 10. mål i Danmarksserien. OKS kæmper og forsøger, men vi holder stand og vinder. Dejligt ! OKS måtte have en mand på skadestuen med en flækket tand efter et lidt klodset, men også lidt tilfældigt, frispark fra én af vores spillere. Vi ønsker ham selvfølgelig god bedring.

Hvad betyder kampens resultatet for jer i tabellen før de sidste kampe i efteråret?
– Efter lørdagens sejr indtager vi 3. pladsen i rækken og den sejr over OKS var utrolig vigtig! Vi går nemlig en ret svær måned i møde. 3 tophold i de næste 4 kampe krydret med de unge løver fra Hedensted. Alt hvad vi kan få med fra de 4 kampe det tager vi, men det bliver virkelig en stor udfordring.

Hvis du i bagklogskabens ulidelig klare lys, kunne ændre noget i sæsonen indtil nu, hvad vil du så gøre om?
– Vi skal være bedre til at være klar i de afgørende situationer når kampen spidser til. Vi må ikke lade OKS få det 2-2 mål. Vi har ikke råd til at indkassere billige mål imod os. Men ud over det er der stor ros til gutterne for endnu en kamp hvor vi arbejder sindssygt hårdt for hinanden.

htps://www.youtube.com/watch?v=bXlOOfbhP4k