Fyn Serie 2 Pulje 1

HJALLESE I MÅLHUMØR MOD POSTEN

Foto: FC Hjallese

Endnu en kamp er overstået, hvordan endte kampen og stemte resultatet overens med din vurdering af kampen?
Vi vandt 10-1 over Posten.. Sejrens størrelse skyldes at Posten får rødt kort og må spille de sidste 35 minutter i undertal.. I den periode scorer vi en del mål..

Hvordan vil du beskrive jeres præstation i kampen og hvilken taktisk genistreg fra jer eller modstanderen mener du blev kampafgørende?
Vi kommer godt ud til kampen og fører ret hurtigt 3-0, en føring som Posten aldrig helt kom sig over. Vi rammer nok holdmæssigt vores bedste præstation i efteråret i forhold til pres og boldomgang, så det kan jeg kun være tilfreds med.

Hvordan ser jeres slutprogram ud for efteråret og hvor mange point tror du, der ligger og venter i disse?
Vi mangler 3 kampe og umiddelbart så vil alt mellem 4-6 point være meget tilfredsstillende. Dog 2 svære udekampe mod Avrasya og Dalum, hvor vi skal spille op til vores bedste for at få point.

Der er ”Åben Mikrofon” – hvad vil du gerne fremhæve som det mest positive ved efterårssæsonen og hvad har været den største negative oplevelse (kan være jer selv, en modstander, dommeren eller noget fjerde)
Det mest positive er klart at vi vandt Albanipokalen! Ellers er det den følelse af at holdet formår at steppe op, når vi er max presset i tabellen. Det negative er at vi i den grad mangler en rigtig målmand. En post som vi har været udfordret på siden maj måned, og som er blevet løst af markspillere siden da, hvortil jeg dog skylder at sige at Thomas Christensen og Martin Rodam på flotteste vis har taget tjansen.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]