Jylland Serie 2 Pulje 12

Hjørring AIK Frem-spiller om vild kamp: Vi spillede dem ud af brættet i første halvleg

Hjørring AIK Frem 6370

Hvad var kampens detalje?
Det må være målet til 1-0 til os. Bette Cunn sparkede et frispark i muren med venstrebenet, for så at flugte den i krydset med højre.

Hvilke elementer fungerede godt for jer i opgøret?
I første halvleg fungerede alt. Vi spillede dem ud af brættet. Vores pres, kommunikation og tempo sad lige i skabet.

Synes du, at resultatet af kampen er retvisende, og hvorfor?
Tja, det er det vel. Som nævnt spillede vi dem ud af brættet i første halvleg og gik til pause foran 4-0. Anden halvleg sad de på, og fik reduceret allerede efter 30-40 sekunder. Derefter gør et par personlige fejl, at de kommer på 4-3, og fem minutter før tid fuldendte de deres comeback på et tvivlsomt straffe. Stærkt kommet tilbage af dem og rigtigt skidt af os. Jeg har aldrig været med til at smide en 4-0-føring før.

Hvem var kampens spiller, og hvorfor?
I første halvleg kunne du tage, hvem som helst på vores hold, det var en virkelig stærk indsats af alle mand. I anden halvleg må vi sige, at modstanderens angriber, der scorede alle fire af deres mål, leverede en godkendt indsats.

Hvordan var banens beskaffenhed, og hvordan kom det til at påvirke opgøret?
Banen var fin, det påvirkede ikke opgøret.

Hvilke tre elementer skal I arbejde med på træningsbanen?
Kondition, tempo og kommunikation.

Fik I nogle skader i opgøret, og hvad kommer det til at betyde?
Ja, det gjorde vi, men det var ikke på banen, det skete. En af vores indskiftere formåede at vride om på anklen under hans opvarmning og måtte en tur på skadestuen.

Seneste kamp:
Modstander: Hjørring IF
Resultat: 4-4

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]