Jylland Serie 2 Pulje 12

Hjørring AIK Frem var tæt på at rykke op: Overordnet set var sæsonen godkendt

Hjørring AIK Frem 6370

Hvordan synes du, at holdets sæson var sådan helt generelt?
Overordnet set var den godkendt. Vi sluttede på en delt førsteplads, og kun de indbyrdes opgør gjorde, at vi ikke rykkede op. Desværre tabte vi playoff-kampen om oprykning.

Hvad var det største højdepunkt i sæsonen, og hvorfor?
Vi startede ud med fire sejre i træk, og så udekampene mod Strandby og Hirtshals. Der var vi virkelig godt spillende.

Hvad var den største skuffelse, og hvorfor?
Da vi tabte 0-5 i Frederikshavn, det var håbløst ringe. Og dage som den, er den allerstørste grund til, at vi ikke rykkede op. Bundniveauet er simpelthen for dårligt.

Synes du, at det har været en ekstra svær sæson grundet coronasituationen med mange kampe på kort tid, og hvorfor?
Nej, egentlig ikke. Måske der var et par kampe til sidst, hvor vi havde tunge ben, men ellers synes jeg ikke, det havde så meget at sige.

Hvem, synes du, var sæsonens spiller på holdet, og hvad skyldes det?
Lidt kedeligt svar, men det må være holdet. Vores styrke er holdindsatsen, hvor holdet er stjernen.

Hvem var holdets topscorer, og hvad lykkedes godt for ham i sæsonen?
Som sædvanlig var det Kristoffer Torp. 12 mål i 12 kampe er mere end godkendt sæson. Han har en vis evne til at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Hvornår har I første træning til den kommende sæson?
Vi starter træningen tirsdag d. 27. Juli. Nye spillere er meget velkomne.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]