Jylland Serie 1 Pulje 8

Horsens Freja-spiller om Hatting/Torsted: Havde ikke mange strenge at spille på

FOTO: Horsens Freja (foto: Dorthe Adelfred)

 

Hvilket hold var i efteråret rækkens positive overraskelse, og hvorfor?
Jeg ved ikke, om de var en decideret overraskelse, da jeg ikke kendte dem på forhånd, men når man rykker op fra Serie 2 og ender på andenpladsen i puljen blandt andet med en sejr over os her i slutningen af sæsonen, så må det da siges, at Hasle kandiderer hertil. De fik virkelig dampkedlerne i gang her i slutningen af sæsonen og tillykke med oprykning til dem også.

Formåede holdet at straffe jer, eller fik I lukket mandskabet godt ned?
I den første kamp var vi rimelige meget ovenpå, hvor vi vandt en flot 4-1-sejr hos dem. I den anden kamp var de væsentligt bedre. De kom med en tro på tingene, om at de kunne nå en oprykning, hvis de slog os, og det endte det så ud med i sidste ende også, selvom der dog manglede at blive spillet en kamp færdig.

Hvilket hold har så været den største skuffelse, og hvorfor?
Hatting/Torsted kan man vist ikke komme udenom her. Et hold, der er efterhånden lang tid har ligget og dalet med Serie 1 og JS, men i år faldt helt sammen og må en tur ned i Serie 2. De havde ikke mange strenge at spille på i år, og de må en tur ned og samle sig i Serie 2.

Hvordan vil du beskrive niveauet i jeres række henover efteråret, og er du overrasket over niveauet, og hvorfor?
Det har været højt! Det er ikke den stærkeste Serie 1-pulje, jeg har spillet i, men det så sandelig heller ikke den svageste. Nummer et til seks lå og slog hinanden på kryds og tværs, og kun Hatting/Torsted og Brædstrup kunne ikke følge med i det løb.

Tror du, at corona-krisen har haft betydning for kvaliteten af spillet i rækken, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Nej, det tror jeg egentlig ikke. Jeg har ikke fornemmelsen af, at de hold, som vi har mødt eller os selv heller, har været direkte påvirket af det, udover de restriktioner man selvfølgelig har skullet holde sig indenfor. Men spillet på banen, tror jeg ikke, har være dårligere. En skam, at vi ikke fik spillet den sidste kamp med, men det er omstændighederne de her dage.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]