Jyllandsserien 1 Pulje 2

Horsens FS-målmandstræner håber at spillerne vender tilbage i god form

Horsens fS – Foto – Horsens fS

Hvad fokuserer I på i de første træninger efter julepausen?
Vi vil i starten af sæsonen have fokus på at komme godt i gang med træningen. Det indebærer selvfølgelig noget tung træning de første uger, for at spillerne får lagt en god grundform. Vi har fået ny cheftræner for vores JS-hold (Jyllandsserien, red.) i skikkelse af Krzysztof Popczyński, og vi skal selvfølgelig også bruge den første tid til at Krzysztof får et godt billede af truppens kvaliteter.

Hvilken form forventer du, at spillerne er i, og hvorfor?
Vores spillere har fået udleveret et træningsprogram, som de er blevet bedt om at følge henover vinteren, så vi håber da, at spillerne kommer tilbage i en nogenlunde forfatning, så vi ret hurtigt kan skrue mere op for træningen uden, at vi risikerer for mange skader.

Forventer du, at humøret er i top efter en lang pause, og hvilken effekt tror du, det vil få på jeres træning?
Det bliver dejligt at komme i gang med træningen igen efter en lang vinterpause, og det er altid som at se køerne komme på græs når træningen starter igen – selvom vejret ikke er forårsagtigt endnu. Vores trup er kendetegnet af et godt socialt miljø, hvor alle snakker med alle, så der skal nok blive en masse god gas samtidig med, at der bliver givet maksimalt gas på træningsbanen.

Hvilken tilstand er jeres træningsbane i, og har det noget at sige i forhold til jeres træning?
I Horsens FS spiller og træner vi på kunstgræs, hvor vi har to kunstgræsbaner til rådighed for seniorafdelingen. Så vi har optimale betingelser i forhold til vinteropstarten.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED