Københavnsserien

Hvidovre knækkede Bispebjerg i anden halvleg

Thomas Laurenborg – Foto – Martin Ladegaard

Hvad afgjorde kampen, og hvorfor?
Det var ikke nogen køn kamp imod Bispebjerg BK. Drengene arbejdede godt, og de forsøgte hele tiden at spille bold langs jorden på et meget dårligt underlag med alt for meget granulat på, så bolden hoppede og dansede. Bispebjerg blev trætte i de sidste 45 minutter, hvor vi scorede de to mål.

Hvis du skal pege på et afgørende moment i kampen, hvad var det?
At vi bevarede roen og hele tiden troede på, at målene nok skulle komme. Jeg tror også, at målet til 1-1 ramte mentalt hårdt på Bispebjerg der er inde i en dårlig stime.

Er kampens resultat retvisende, og hvorfor?
Denne kamp kunne løbe i mange retninger, men set på flest opløb til mål var det vel okay at vi vandt.

Hvis du skal fremhæve en spiller, der gjorde forskellen, hvem var det, og hvorfor?
Vi har seks til syv spillere, som løfter holdet og løftede dem som ikke var nået at stå ud af sengen til denne kamp. Derudover havde vi to U19-spillere med, som lavede et rigtigt fint indtryk. Så fremtiden ser lys ud

Fungerede din gameplan, eller havde modstanderen et modtræk, som du ikke havde forudset?
Bispebjerg er nogle store drenge, som er dygtige på alle standardsituationer og hurtige opspil/lange bolde til deres angriber, men de mangler også luft på samme tid. Gameplanen var ikke at give dem for mange frispark på vores halvdel og hjørnespark, for de er gode på deres hovedspil og på samme tid skulle vi have dem ud at løbe med mange sideskift, men set i bakspejlet lykkedes det ikke helt de scorede deres mål på hoved, og vi spillede selv for meget i luften i denne kamp.

Hvad gør resultatet for jeres placering i tabellen?
Vi slutter efteråret som nummer fire, og det er godkendt men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes vi havde fortjent mere, jeg ville godt have haft syv point mere efter de mange kampe med flot og chanceskabende spil, hvor vi desværre ikke har scoret nok mål på vores mange chancer.

Er du tilfreds med opbakningen til spillerne?
Ja den bliver bedre kamp for kamp

Seneste kamp:
Modstander: Bispebjerg BK
Resultat: 2-1-sejr til Hvidovre IF 2

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED