Københavnsserien

HVIDOVRE-TRÆNER: BUSSEN ER DESVÆRRE PÅ VÆRKSTED

FOTO: Christian Lundby, Hvidovre IF

Hvem skal I møde i den kommende spillerunde og hvad er succeskriteriet for jer i den kamp?
– Vi spiller ude mod Skjold i Fælledparken lørdag kl. 15.00. Sidste spillerunde. Succeskriteriet er 1 point.

Hvilke ting har I op til den kommende kamp specielt fokus på i henhold til jeres eget spil?
– Jeg har været i tlf kontakt med Mourinho. Da jeg skulle forhøre mig om jeg kunne låne hans bus. Den var desværre pt på værksted, så vi må stille en målmand og 10 markspillere i og omkring feltet i stedet for. Lige præcis i denne her kamp vil jeg gerne give initiativet med bolden til skjold. Og så må de underholde på deres hjemmebane. Jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at få det 1. Point med hjem. Og jeg så skal spille 90 min med 11 mand inden for 20 meter på banen. Jeg er ikke kommet for at underholde nogen denne lørdag.

Hvis du skal beskrive jeres modstander, hvilke ord vil du så sætte på dem som hold?
– Et rigtig godt hold, der også står godt på banen. Thomas har gjort et rigtig godt stykke arbejde med de drenge.

Hvis du skulle sælge kampen, så der kom flere tilskuere på stadion, hvad kan man som tilskuer så forvente af kampen?
– Personligt tror jeg ikke den løber over i historiebøgerne som en af de mest underholdende kampe. Så den vil jeg slet ikke sælge til nogen.