Københavnsserien

IKKE EN FINGER AT SÆTTE PÅ MOTIVATIONEN HOS KB

FB & KB. Foto: Frederiksberg Idrætspark

Turneringstarten nærmer sig – hvordan føler du jeres opstart er forløbet? Samt hvordan vil du beskrive spillernes motivation og intensitet i opstarten?
Vi har været 20+ til stort set hver træning, hvilket er positivt. Vi kan ikke sætte en finger på motivationen hos spillerne og intensiteten i træningen til trods for, at vi i opstarten har haft meget fokus på det fysiske aspekt i træningen, hvilket ikke altid er det sjoveste som spiller. Derfor skal drengen have stor cadeau for at holde humøret højt.

Er I blevet ramt af skader som følge af jeres opstartsprogram? Samt hvordan vil du beskrive jeres generelle formmæssige niveau på nuværende tidspunkt?
7-9-13, har vi været forskånet for alvorlige skader indtil videre i opstartsprogrammet. Konditionelt er vi på rette vej.

Her hvor der er nogle uger til turneringsstart, hvor føler du så I trænger til den største ”finpudsning“.
Vi mangler stadig lidt over hele linjen, som vi arbejder på at få finjusteret inden turneringsstart.

Hvad er klubbens målsætning i henhold til forårssæsonen? Samt hvad mener du personligt, der skal til for at I kan opfylde denne? Hvilket personligt mål har du til forårssæsonen?
Vi er i en position i øjeblikket, hvor første målsætning må være at ende i den bedste halvdel. Derudover vil vi arbejde hårdt på at vinde flere kampe end vi taber. Såfremt vi kan undgå skader burde det være realistisk, men intet kommer af sig selv, så vi skal fortsat arbejde hårdt til hver træning for at komme i mål med målsætningen.

Har I så fået nye spillere til klubben, eller ved du der er nogle nye på vej og hvis ja hvad er dine forventninger til de nye spillere?
Ja, vi har fået nogle stykker. Forventningen til nye spillere er ikke så meget anderledes end de “gamle” spillere, nemlig den at de gennem træning/træningskampe skal overbevise trænertemaet om, at de er berettiget til en plads i start 11’eren når turneringen går i gang.

Hvis du ser på jeres kampprogram til forårssæsonen, hvilken kamp glæder du dig så mest til og hvorfor ser du specielt frem til denne kamp?
Personligt ser jeg ekstra meget frem til kampen mod mine tidligere holdkammerater fra KFUM, men allermest glæder jeg mig til at turneringen går i gang og vi skal spille om point.