2 Division Pulje 2

JESPER RASMUSSEN NY SPORTSCHEF I DALUM

Foto: Dalum IF

Det er en kendt skikkelse i det fynske fodboldmiljø der bliver ny sportschef i Dalum IF, da den tidligere sportschef i Tarup Paarup IF Jesper Rasmussen pr. d.d. overtager den vakante post i Dalum IF, hvor cheftræner Michael Pep Jørgensen har dobbeltjobbet her i efterårssæsonen.

Dalum IF er meget glade for ansættelsen af Jesper Rasmussen som sportschef, da vi mener at Jesper har den helt rigtige profil til at kunne videreføre den udvikling Dalum IF har været igennem de senere år. Dalum IF vil fremdeles fortsætte med at udvikle unge talentfulde spillere også på divisionsniveau, samt på sigt at etablere os i den bedste halvdel af 2. division.

Jesper Rasmussen får det overordnede sportslige ansvar for vore to bedste seniorhold, 2. divisions- og Albaniserieholdet, samt vort U19 Liga 1 hold, herunder ikke mindst at sikre at Dalum IF til hver en tid har en konkurrencedygtig og udviklingsbar divisionstrup. Derudover skal Jesper være med til at koordinere og sikre at Dalum IF til stadighed kan tilbyde gode betingelser til vore unge talenter i forhold at have kvalitet i vort sportslige set-up herunder f.eks. at have gode og engerede trænere, fornuftige baneforhold, behandling af skader med videre.

Jesper Rasmussen udtaler i forbindelse med kontraktunderskrivelsen:
Jeg er rigtig glad for at have fået denne mulighed. Jeg fik den første henvendelse i juni måned, og det har selvfølgelig været svært at skifte væk fra TPI, hvor jeg har været engageret i 50 år i år. Og det er da også vigtigt for mig, at sige, at dette ikke er et fravalg af TPI, men et tilvalg af Dalum IF. Enhver spiller, træner og sportschef har et ønske om udfordringer på så højt et niveau som muligt. Og jeg har her muligheden for igen, at virke i 2. Division. Jeg glæder mig rigtigt meget til, at prøve kræfter i en, på divisionsniveau, erfaren organisation. Jeg glæder mig ligeledes til, at komme helt tæt på både spillerne og trænerne, samt den øvrige stab omkring de tre hold, som jeg jo kender fra så mange indbyrdes opgør, og en del af dem endvidere fra vores fælles tid på OBs ungdomsakademi.

Dalum IFs seniorformand Jan Hansen udtaler: ”Vi er meget glade for at have ansat Jesper Rasmussen som sportschef i Dalum IF. Jesper er om nogen manden der har bragt Tarup/Paarup et par trin op i det fynske fodbold hierarki også selvom det kun blev til en sæson i 2. division i første omgang. Jesper er en meget kendt og vellidt skikkelse i den fynske fodbold andedam, hvor vi glæder os til at få glæde af hans mange kontakter og gode forbindelser. Samtidig vil jeg gerne takke vor cheftræner Michael Pep Jørgensen for en kæmpe indsats som både cheftræner og sportschef i de senere måneder.

Jesper Rasmussen starter som sportschef i Dalum IF pr. d.d.

Yderligere kommentater ved:

Jesper Rasmussen, sportschef Dalum IF, tlf. 5385 7677
Jan Larsen, sportskoordinator Dalum IF, tlf. 4060 6975

Jesper Rasmussen og Jan Hansen     Jesper Rasmussen

 Jesper Rasmussen og Jan Hansen                                   Jesper Rasmussen