Jylland Serie 1 Pulje 8

Kageform og photoshoppede Endomondo tider i Christiansbjerg

Christiansbjerg Christiansbjerg

Hvordan vurderer I, at spillernes generelle form er lige nu?
– Jeg kan ikke forestille mig andet end gedigen kageform. Vores anfører Wintherbarn lægger en del photoshoppede Endomondo tider op for at vise vejen, men hvis vi lavede WADA-inspirerede stikprøver på f.eks Rewitz, Stau, Ernst, Ras – så ville vi finde dem på skjoldet mens de kører Sun-lollys og bastogne kiks i skuffen.

Hvordan holder I formen ved lige?
– Personligt følger jeg et program der hedder intervalløb på ugens ulige dage, og langdistanceløb (12-15 km) på de lige dage. Det er forventningen at alle andre gør det samme, men ikke alle har samme arbejdsmoral som DHY42.

Hvad er den mest alternative måde, du har hørt spillerne har holdt formen ved lige på?
– Med alle barerne lukket, må klubbens singler få filet en del derhjemme, og derfor forventer jeg solide overarme når vi starter op igen – især hos Lærlingen. Derudover forsøger Pårup nok at holde sig i form ved kun at drikke proteinshakes – og Nicklas får trænet speederfoden i hans daglige tur på McDonalds.

Hvad tænker du om DBU’s håndtering under corona-krisen?
– Ligesom resten af samfundet er de sat skakmat af regeringens tiltag.

Hvordan håber du forårssæsonen bliver afviklet?
– Få åbnet op for turneringen midt i april, og spil kamp hver tredje dag.

Hvorfor?
– Så slipper vi for at træne hvilke betyder færre skabelonøvelser, og færre skader til de gamle.

Hvilken alternativ måde kunne du se som en acceptabel løsning at afvikle forårssæsonen på?
– Eftersom alle alligevel blindt accepterer at regeringen aktivt går ind og fratager folk deres levegrundlag, og smadrer samfundsøkonomien mange år ud i fremtiden – med i øvrigt langt større sundhedsfaglige konsekvenser på lang sigt, end hvad vi redder på kort sigt – så kan vi jo lige så godt blive i den tilgang og bare lade Mette Frederiksen bestemme hvem der rykker op og hvem der rykker ned. Det må være lige i danskernes ånd.

Hvornår forventer I, at I kan gå i gang med den normale træning igen?
– Midt i april

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

.