3. Division

Karlslunde IF-assistenttræner: Der er stor konkurrence på næsten alle positioner

Karlslunde IF inden kamp – Foto – Karlslunde IF

Hvad vil I have fokus på i træningerne forud for sæsonstarten?
Vi skal finde et passende fysisk niveau og arbejde os videre frem efter en meget kort pause.

Hvordan er formen hos spillerne her i opstarten?
Nogle har overrasket positivt i bip-testen, andre har ikke overrasket.

Hvilken målsætning har klubben for den kommende sæson?
Målsætningen er at vinde så mange kampe som muligt og forhåbentlig konsolidere klubben i divisionen.

Hvad bliver essentielt for, at holdet får en god sæson?
At præstere endnu bedre til træning og dermed også i kamp end i det seneste år. Samtidig vil der være større udfordringer end tidligere, så vi må også lære at være ydmyge som oprykkere og – muligvis – erkende, at vi ikke har bolden så meget af tiden som i den seneste sæson.

Hvem, tror du, bliver holdets store profil i den kommende sæson, og hvorfor?
Det er umuligt at spå om. Der er stor konkurrence på næsten alle positioner, så man skal præstere godt til træning for at få muligheden for at blive en profil.

Har I fået nogle nye spillere til klubben, og hvem er det?
Der er kommet en del ind, da vi desværre har måttet sige ufrivilligt farvel til flere spillere, som nu prioriterer fodbold lavere. Gustav Strøm (HB Køge U19), Hervé Gamys (Holbæk), Gustav Gjøg (Holbæk), Dimitrije Jensen (AB Tårnby), Mark Sundstrup (BK Frederiksholm Sydhavnen), Mathias Gonzales (Fremad Valby), Mathias Rehder(andetholdet) og muligvis Marco Vinterberg (FA2000), som viser sig frem nu.

Har I sagt farvel til nogle spillere, og hvem er det?
Mark Moesgaard (arbejde), Emil Welcher (Køge Nord), Emil Schmidt Petersen (arbejde), Jakob Kloppenborg (arbejde), Sebastian Blynov, Niklas Myhrmann (skade) og Stephan Petersen (karrierestop). Det har ikke været efter planen at skifte så mange spillere, men desværre har de selv fravalgt fodbold for arbejde.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]