Danmarksserien Pulje 1

Karlslunde IF-assistenttræner roser spiller: En mellemting mellem Roy Keane og Bruno Fernandes

Karlslunde Karlslunde

Hvad var kampens detalje ifølge dig?
Da Union i første halvleg sendte et nyt indlæg efter et hjørnespark tilbage ind i feltet, og den stoppede i vinden, og heldigvis tog overliggeren, havde vi lige hjertet oppe i halsen et kort øjeblik. Jeg husker det også som ganske ekvilibristisk.

Hvordan synes du, at holdet leverede?
Vi manglede lidt tempo i første halvleg, og presset blev korrigeret i pausen, så vi fik styr på deres spil. Endnu en kamp på det jævne, men med pil opad.

Hvordan var holdets effektivitet i opgøret?
Vi har vel kun fem reelle chancer, hvorpå vi scorede tre mål. Det må siges at være højt. Skuddene fra distancen var ikke noget at skrive hjem om, og så scorede vi vel første gang, vi er på bolden i modstanderens felt.

Afspejler kampens resultat også kampbilledet, og hvorfor?
Udfaldet afspejlede kampens forløb, men Union kunne godt have scoret på førnævnte skud på træværket eller potentielt på en standardsituation, hvor de også havde noget kvalitet.

Er du overrasket over, hvad modstanderholdet kom med, og hvorfor eller hvorfor ikke? 
Nej, det var forventet, at de ville være afventende og spille direkte, når mulighederne opstod.

Hvor langt er I fra jeres topniveau?
Det er svært at sætte tal på, men der mangler endnu et par gram.

Hvem blev kampens spiller ifølge dig, og hvorfor netop ham?
I kampen var det Emil Moestrup. To mål, (næsten) utrættelig indsats defensivt, hvor han fik erobret mange bolde eller generet Unions spil. Han var i kampen en mellemting mellem Roy Keane og Bruno Fernandes. Samtidig blev han godt hjulpet af Sebastian Hansen, der gav noget ro til alle omkring sig.

Seneste kamp:
Modstander: BK Union
Resultat: 3-0-sejr til Karlslunde IF

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]