Danmarksserien Pulje 1

Karlslunde IF-assistenttræner: Vi skal højne vores niveau for at vinde kampene i denne række

Mark Moesgaard – Foto – Karlslunde IF

Hvilke forventninger har du til opgøret?
Jeg håber, vi kan præstere bedre som hold end i de foregående kampe. Vi skal højne vores niveau for at vinde kampene i denne række og jeg forventer, vi tager de første to kampe som en huskekage. Vi går som altid efter sejren.

Hvordan har I forberedt jer på jeres modstander?
Det kan man jo ikke efter så lang tids pause, så det bliver spændende at se, hvad de kommer med.

Mener du, at I er favoritter, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Jeg mener, at kampen som altid er åben ovenpå den lange pause. Der kan være skader, sygdom og andre grunde til, at holdene virker og spiller anderledes end hidtil.

Hvad skal fungere, for at I snupper de tre point?
Vores offensiv skal fortsat kreere mulighederne for mål, og så skal defensiven stå væsentligt bedre. Det er alle i og omkring truppen klar over.

Tror du, at det bliver et målrigt opgør eller en mere taktisk affære, og hvorfor?
Jeg forestiller mig en taktisk kamp, hvor holdene skal se hinanden lidt an. Forhåbentlig bliver det ikke en vind og vejr-kamp som i mandags, hvor mange tilfældigheder satte præg på kampens udfald.

Hvad vil en sejr betyde for jer i forhold til stillingen?
Det vil betyde, at vi sætter flere point ind på kontoen til slutspillet. Samtidig skal vi helst holde forfølgerne stangen, så det vil betyde meget for os.

Hvordan står I fysisk som hold?
Det ser godt ud fysisk. Vi har fået mange spillere i kamp allerede, og alle 20 byder sig til i startopstillingen. Nogle spillere har spillet fuld tid i begge kampe, så det kan snart være tid til et hvil i et langt og tæt program.

Kommende kamp:
Modstander: BK Union
Kampsted: Karlslunde Stadion
Dato & klokkeslæt: Lørdag 10. april klokken 13.00

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]