Fyn Serie 1 Pulje 2

Kildemosens BK-angriber: Vi forbereder os mentalt til lokalbrag

Seriefodbold

Hvordan vil I forberede jer til kampen?
Det lyder måske meget simpelt, men for os er det vigtigt den mentale forberedelse, altså at vi holder humøret og gejsten oppe til træning. Vi ved, det kan blive en tæt kamp, og det kan være marginalerne, der gør, man står med tre point efter kampen.

Hvad skal forbedres i forhold til jeres seneste kamp, og hvorfor?
Vi skal være skarpere i vores afslutninger, og så skal vi måske spille endnu hurtigere end vi gjorde, hvilket måske også var naturligt nok da vores modstandere ikke pressede os i forhold til hvad KFUM nok kommer til.

Hvordan vil du vurdere jeres spillemæssige form?
– V – V – V – U – V – V – V. Det taler vist for sig selv.

Hvilken type kamp tror du, at det bliver, og hvorfor?
Jeg tror, det bliver en utrolig tæt kamp, lokalbrag med masser af dueller og god tænding. De kaldte os racistiske efter seneste kamp, og ved ikke, hvad de bygger det på, det vil vi gerne tage afstand fra, og håber da ikke, det kommer til at tage fokus i denne kamp, fordi vi er på ingen måde en racistisk klub, der er plads til alle i KB, og det gælder også vores modstandere.

Hvilke styrker har jeres modstander, og hvordan skal I undgå, at de kommer til udtryk?
Jamen, de har nogle gode individuelle spillere og plejer at være gode til at lukke af nede bagved.

Hvad skal lykkes for jer, for at I står med sejren, og hvorfor?
Jamen, vi skal ud og spille fodbold. Vi bør være det mest spillestyrende hold, hvor det er os, der styrer dagsordenen. Derudover skal vi ind og være aggressive i duellerne og kæmpe som et hold, så er jeg sikker på, vi står med alle tre point efter kampen.

Hvor meget vil tre point betyde for jer som hold i forhold til stillingen?
Så kan vi udbygge vores forspring som nummer ét i rækken, da KFUM også er én af topholdene.

Har du fidus til en bestemt spiller, og hvorfor?
Kender ikke andre end Just-brødrene, og de gør det rigtig godt på bolden, rolige og rutinerede, hvilket virker til at være et fornuftigt match med nogle af de dygtige individualister, de har på holdet også. Vil ikke komme ind på vores spillere, fordi jeg har en fidus til dem alle hver især!

Kommende kamp:
Modstander: KFUM
Kampsted:  KFUM stadion
Dato & klokkeslæt: Søndag 18. oktober klokken 11

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]