Fyn Serie 1 Pulje 2

Kildemosens BK vandt: ‘De er sgu lidt nogle tudeprinsesser i Glamsbjerg’

Kildemosens BK – Kildemosen.dk – Foto: Kurt Bebe

 

Hvilken præstation synes du, at holdet leverede i opgøret, og hvorfor?
En mandefolkepræstation uden lige, god fight og tænding, vi skulle lige bruge de første 15 minutter til at finde takterne, ellers synes jeg, vi spillede Glamsbjerg, som de skulle spilles, og vandt fortjent 2-0, og må bare sige, de er sgu lidt nogle tudeprinsesser i Glamsbjerg, der for anden gang i streg mente, dommeren var imod dem. De var ganske enkelt bare ikke dygtige nok til at slå os i Serie 1.

Hvad blev udslagsgivende for kampens resultat?
Vi scorede på vores chancer, det gjorde de ikke.

Hvordan synes, at holdets effektivitet var?
To mål på i alt fire chancer må siges at være godkendt.

Hvad er det vigtigste, som I kan tage med fra opgøret, og hvorfor netop det?
Vi var kyniske i afslutningerne og taktisk kloge. Vi lod et Glamsbjerg-hold have bolden i dele af kampen, de var utroligt naive i deres spil og blev kun farlige en gang på en lille kikser i det nysammenspillede midterforsvar, som lige skulle finde på plads i det første kvarter.

Var der én eller flere spillere, der imponerede dig i opgøret, og hvorfor?
Vi holdt nullet for første gang i foråret, så vil da gerne fremhæve en usvigelig sikker præstation af målvogteren ‘Lo’, Fyns bedste målmand. Og en ‘Hauge’, som gang på gang smed nogle ufatteligt farlige bolde ind både på frispark og hjørne. I ham har vi et rigtig farligt våben.

Hvad skal I arbejde med frem mod den næste kamp?
Vi skal fortsætte vores spil og vores gode humør. Det er fantastisk at være vidne til! Der er megagod stemning for tiden, hvis det fortsætter, så tror jeg på, vi får en fremragende afslutning på sæsonen.

Blev holdet ramt af nogle skader, og i så fald hvor alvorligt ser det ud?
Der var comeback til vores nyankomne spiller Mathias Nyman, som lige ville teste sin skulder af, efter den gik ud af led til en træning i opstarten. Han fik fem minutters spil, efter han måtte udgå med skulderen ude af led, pisse synd for ham. Håber, han snart er ovenpå igen. Derudover håber vi snart at have ‘Patte’ klar igen.

Modstander: Glamsbjerg
Resultat: 2-0-sejr til Kildemosens BK

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]