Jylland Serie 2 Pulje 14

Kioskpasseren i Hanstholm altid klar med en hjælpende hånd

FOTO: Hanstholm IF

Hvilke ord beskriver bedst din nuværende klub?
Sammenhold, kammeratskab, og frivillighed.

Hvor mange medlemmer er der i klubben?
Det må du hellere spørge vores kasserer om. Jeg har ikke det præcise tal på hvor mange medlemmer vi er.

Hvad gør i dine øjne klubben til noget specielt?
Det super gode kammeratskab, og sammenhold blandt spillere trænere, og andre personer der har sin gang i klubben – unge som gamle.

Hvor tænke du derimod, at I skulle sætte ind for at gøre det bedre?
At mængden af frivillige blev udvidet. Flere frivillige kan altid bruges, da vi har en masse arbejde og arrangementer i løbet af et år, som vi altid kan bruge ekstra hænder til, hvis man har lyst til at hjælpe klubben og være en del af et hyggeligt fællesskab.

Hvem fortjener et særligt skulderklap i din klub?
Dem der fortjener et skulderklap er helt sikkert hende der passer vores klubhus og kiosk, samt vores fodboldudvalg, og de frivillige der hjælper til i klubben.

Hvorfor?
Vores kioskpasser, fordi hun altid er klar med en hjælpende hånd, uanset om det er tøjvask, billetsalg eller andet hvor der er brug for en hånd. Fodboldudvalget, fordi de laver en masse arbejde for at vi har optimale forhold at præstere under i form af udstyr, sociale arrangementer, og andet godt. Vores frivillige, fordi de altid er klar til at hjælpe til når der er arrangementer og arbejde der skal gøres i klubben.

Hvor ser du klubben om 5-10 år?
Jeg ser os som en klub, der med det nuværende spillermateriale som minimum ligger i toppen af Serie 2 og 4 med det ene, og det andet hold, samtidig med at fællesskabet stadig er i højsædet blandt alle i klubben, uanset alder. Også selvfølgelig at vores ungdomshold klarer sig godt, så fremtiden forbliver lys for vores seniorhold.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.