2 Division Pulje 1

DYRT NEDERLAG TIL VEJGAARD

Vejgaard 2. division

Hvem stod I overfor i seneste spillerunde og hvad blev slutresultatet?
– Vi mødte Dalum IF og tabte desværre 0-1.

Hvordan vil du beskrive opgøret?
– Opgøret var en jævn affære, hvor vi havde de største chancer. Derfor gør det også ondt, når vi så må erfare at vi står med nul point efter sådan en kamp. Dalum er en direkte konkurrent, og derfor var det meget dyrt for os at de nu har tre point mere kontoen.

Hvad betyder kampens resultatet for jer i tabellen før de sidste kampe i efteråret?
– Kampens resultat betyder at vi nu har tabt 5 kampe i streg. Det siger sig selv selv at det gør ondt helt ind i hjertet, men jeg er samtidig også fortrøstningsfuld i forhold til at vi får vendt tingene. Nederlaget i lørdags var marginalt, og når vi taler om marginalerne, må vi bare sige at vi pt. Er inde i en fase, hvor vi ikke lige har dem på vores side.

Hvis du i bagklogskabens ulidelig klare lys, kunne ændre noget i sæsonen indtil nu, hvad vil du så gøre om?
– Eftersom jeg er holdleder er jeg ikke lige i en position, hvor man kan ændre så meget. Det er klart at man selvfølgelig har sine holdninger til hvordan tingene bliver gjort, men jeg har fuld tiltro til at dem der træffer beslutningerne, og sådan bliver det med at være. Det er da heller ikke sådan at jeg ryster på hånden, og vælger at fylde dunkene anderledes op, når vi på lørdag spiller nede i gryden i Middelfart.