Jylland Serie 2 Pulje 15

KVIK TABTE OPRYKNINGSDUEL TIL FÅRVANG

FOTO: Kvik/Aalestrup IK

Hvem stod I overfor i seneste spillerunde og hvad blev resultatet af kampen?
– Vi tabte 2-0 til Fårvang.

Hvordan vil du beskrive opgøret og hvad betød resultatet for jeres i tabellen?
– Kampen var en direkte oprykningsduel, og resultatet betød at de tog sig af billetten til Serie 1. Vi ender som 2’er og ryger derfor i playoff. I første omgang gælder det en semifinale mod St. Restrup på lørdag 9/11 hjemme i Hvam.

Hvordan vil du beskrive jeres modstanders præstation og hvorfor?
– Fårvang havde viljen, heldet og dommertækken til at lykkes med deres kamp.  Man sad konstant med indtrykket af, at de ville komme godt ud af hver situation. Det skal man yde en indsats for at kunne, så det skal de selvfølgelig roses for. Man skal skyde på mål for at score og når deres første skud, som ellers ville ende i træerne, bliver rettet af to gange og går ind via stolpen, så vil alt lykkes. Tillykke med oprykningen til dem.

Hvor mange stjerner (ud af 6) vil du give jeres præstation og hvorfor?
– 2. Vi ramte slet ikke niveau og det skyldtes især, at vi ikke var lige så klar og gik ind til kampen med lige så stor vilje som Fårvang. Skuffende, kampens betydning taget i betragtning og i lyset af, at de spiller for spiller ikke er bedre end os ud over rækkens måske bedste spiller Simon Bruun. Vi havde ej heller det fornødne held eller dommertække, vores afslutninger var stolpe ud, og vi blev snydt for sæsonens største straffe, men dommeren turde åbenbart ikke fløjte foran hjemmepublikummet. Decideret håbløst og jeg håber, det gik dem bedre, da de skulle dømme en kamp på højere niveau umiddelbart efter.