2 Division Pulje 1

VEJGAARD I GANG MED DEN SVÆRE SÆSON 2

FOTO: Vejgaard B

Hen over vinteren er der så ”dømt ferie” hos jer, eller står den på indendørsfodbold eller futsal?
– Der er nogle der holder sig skarpe med indendørsfodbold rundt omkring i landet, alt imens andre selv holder sig igang.

Hvordan vil du beskrive niveauet i jeres række hen over efteråret og er du overrasket over niveauet?
– Niveauet i rækken er godt, vi har mødt nogle rigtigt gode mandskaber og niveauet kommer bestemt ikke bag på os. Vi er igang med den svære sæson 2, som har været ligeså svær som forudset.

Hvilket hold er i dine øjne ”efterårets-hold” og hvorfor? Samt hvilket hold levede derimod ikke op til de forventninger du havde til dem og hvorfor?
– Efterårets hold er Aarhus Fremad, og det er sagt, without A shadow of a doubt. De har været bundhamrende solide, og deres præstationer har været knivskarpe. I forhold til hvem der ikke levede op til forventningerne, står vi selv i en position, hvor det der er blevet leveret til tider ikke har været tilstrækkeligt, og her er det vigtigt at se indad, så den går til os selv. Vi skal ud og levere et brag af et forår, men det har jeg da også en klar tro på at vi kan og gør, forhåbentligt med et par nye folk i truppen.

Set i bagklogskabens klare lys, var der noget I burde have gjort anderledes i efteråret og hvis ja hvilket?
– Alle kampe uanset udfald kan altid spilles bedre. Det kigger vi på og evaluere på løbene, så der er mange ting der kunne have været bedre, men det arbejder vi med på træningsbanen.