Jyllandsserien 2 Pulje 4

Løgstør forhindrede chokstart og vandt: En helstøbt holdindsats

Løgstør IF 8841

Hvad var kampens detalje ifølge dig?
En helstøbt holdindsats.

Hvordan synes du, at holdet leverede?
Vi leverede en sindssyg god holdpræstation, hvor der blev løbet de nødvendige meter og kæmpet for hver eneste bold. Specielt med tanke på baneforholdene på denne tid af året, så når man langt på dyder som fight og vilje, og det leverede vi i rigelige mængder.

Hvordan var holdets effektivitet i opgøret?
På en god dag, så havde vi nok scoret et mål eller to mere, men alt i alt, så er jeg meget godt tilfreds med, at vi scorede tre mål, og samtidig leverede en god defensiv kamp.

Afspejler kampens resultat også kampbilledet, og hvorfor?
Vi var ved at score selvmål, inden uret havde rundet et minut, hvor vi må se os blive reddet af stolpen. Det er klart, at en scoring her kunne have ændret kampbilledet, og jeg kan godt forestille mig, at Aalborg Freja måske vil snakke deres overtag i boldbesiddelse op og mene, at de skulle have haft mere, men målt på chancer og mål, så er det fuldt fortjent, at vi vandt kampen. Vi havde en plan klar, som vi fulgte, og vi var, synes jeg selv, i ganske fin kontrol med kampen. De scorede på et hjørnespark og på et selvmål, og det var først i de sidste 10 minutter, at det blev ren overlevelse fra vores side efter deres reducering til 2-3. Men der forinden havde vi også mulighederne til at lukke kampen.

Er du overrasket over, hvad modstanderholdet kom med, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Der var ikke noget, som overraskede os i forhold til modstandere eller kampforløb. Langt hen ad vejen, så forløb kampen, som vi ville og havde forventet.

Hvor langt er I fra jeres topniveau?
Det var ikke det spillemæssige, som var vores fokusområde lørdag i Frejaparken. Vi kom efter de tre point, og det fik vi via masser af løbevillighed og fight krydret med effektivitet i begge ender af banen. Ser man på de meter, som vi løb, så lignede vi et hold i fysisk god form. Hvad angår det spillemæssige, så er jeg fortrøstningsfuld over, at det nok skal vise sig, når banerne bliver til det.

Hvem blev kampens spiller ifølge dig, og hvorfor netop ham?
Jeg synes, der var mange, der stod rigtig stærkt i billedet, og jeg kunne langt hen ad vejen nævne de fleste af mine spillere. Skal jeg pege på én, som tager titlen som dagens mand, så peger jeg på Kristoffer Lynge, som sammen med sin ”løbebuddy” Mathias Toft, kom i vejen for rigtig meget på den centrale midtbane. Men jeg kan som nævnt lave en længere liste over spillere, som viste sig frem. En Christian Dahl spillede den bedste kamp i min regeringstid, en Kasper Skak leverede også en mandfolkeindsats oppe front med halvanden assist til følge. En to-målsdebut til Nicklas Nielsen. En Jesper Frederiksen, som stod bag mange af de offensive afleveringer, som gjorde os farlige. Ja, jeg kan som sagt blive ved. Jeg tror bare, vi konkluderer, at vi var mange, som leverede varen, og det er også derfor, at vi står tilbage med et godt resultat.

Seneste kamp:
Modstander: Aalborg Freja
Resultat: 3-2-sejr til Løgstør IF

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]