Jylland Serie 1 Pulje 6

Løgstør tabte dramatisk 11-målskamp

FOTO: Løgstør IF

Hvad var det store højdepunkt i opgøret ifølge dig?
Det må være, da vores venstrekant Casper Nymann Jensen ramte overliggeren med et drøn af en afslutning med sit dårlige ben. Det var en afslutning, som havde fortjent en bedre skæbne.

Hvilket udtryk fik I som hold vist i kampen?
At vi som hold var i stand til at rejse os og kæmpe videre efter at have fået nogle hak i maven, synes jeg, er meget positiv. Vi kom uheldigt bagud efter 5 minutter. men rejste os og formåede at sætte os på første halvleg med en 3-1-føring som resultat. Så blev vi hentet og kom bagud 3-4, fik kæmpet os tilbage til en udligning, for derefter at komme afgørende bagud. Men på intet tidspunkt var der optræk til, at vi faldt sammen hold, hvilket er et godt tegn.

Hvilke positive og negative momenter kan I tage med fra opgøret?
Vi spillede en rigtig god første halvleg, hvor vi egentlig havde godt styr på Thisted defensivt, mens at vi offensivt skabte chancer og scorede tre mål. På den front er der ikke meget at klage over. At vi så ud af ingenting lukkede tre mål ind, og dermed ikke fik det maksimale ud af vores gode halvleg. Det er selvfølgelig super ærgerligt og vi skal nok have lært at lukke en fodboldkamp. Vi har i flere kampe i efteråret været i fordelagtige positioner til at tage alle tre point, for så til slut at se dem glide os af hænde. Den del skal vi gerne have ændret på.

Hvad synes du om holdets effektivitet i opgøret?
Vi scorede fire mål og fik hjælp af Thisted til det sidste, så burde vel på en almindelig dag på kontoret have været nok til i hvert fald det ene point. Så effektiviteten, synes jeg, egentlig var OK.

Hvordan synes du, at jeres spillemæssige form er i øjeblikket, og hvorfor?
Jeg synes, at pilen peger i den rigtige retning. Vi skabte chancer og scorede som nævnt fire mål, så jeg er fortrøstningsfuld.

Hvem vil du pege på som kampens spiller, og hvorfor?
Jeg synes, at Casper Nymann Jensen spillede en god kamp. Han var dejligt udfordrende i sit spil og spillede som altid i et højt tempo, ligesom han ikke manglede vilje til at arbejde i begge retninger. Derudover kom han som altid med masser af positiv energi, som han formåede at give videre til holdkammeraterne.

Seneste kamp:
Modstander: Thisted
Resultat: 5-6-nederlag til Løgstør

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]