Danmarksserien Pulje 2

LSF vandt igen: Vi havde en fantastisk sammenhængskraft

LSF LSF

Hvad var kampens detalje ifølge dig?
Vores tredje mål, hvor et indøvet hjørnespark lykkedes.

Hvordan synes du, at holdet leverede?
Vi havde en fantastisk sammenhængskraft og en meget, meget stærk defensiv. Samtidig scorede vi en masse mål. Jo, vi er ret tilfredse.

Hvordan var holdets effektivitet i opgøret?
I den første time scorede vi på det, vi spillede os til. Uhørt effektive og koncentrerede. Den sidste halve time bliver den sat på cruisekontrol, og her kunne vi måske have scoret flere mål, men 4-0 er ok.

Afspejler kampens resultat også kampbilledet, og hvorfor?
Den må vi nok dele op i tre. I den første halve time spillede de to hold fuldstændig lige op med hinanden. Så lavede vi to mål på tre minutter inden pausen  og det rystede Taastrup. Også i anden halvleg fik vi to hurtige mål, og da var der spillet 55 minutter. Derefter fusede kampen lidt ud.

Er du overrasket over, hvad modstanderholdet kom med, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Nej, de spillede rent faktisk en god kamp, men vi var bare meget effektive. De stod godt og kompakt, men når der først gik hul på bylden, er vi svære at stoppe.

Hvor langt er I fra jeres topniveau?
Som vi spiller, så ved jeg ikke rigtigt, hvad der mere skal ske. Vi mangler at møde medbejlerne i toppen, og det er nok først der, vi rigtigt skal måle os hvor vi står.

Hvem blev kampens spiller ifølge dig, og hvorfor netop ham?
Emil Kjærsgaard er generalen på midten af banen, De to backer Dennis Lind og Søberg gjorde det godt, men måske er Frederik Jørgensen kampens spiller. Han har virkelig udviklet sig, siden han var her senest. Blik for spillet, fysisk stærk, og selvom han ikke fik scoret i kampen, så laver han også en del mål.

Seneste kamp:
Modstander: Taastrup FC
Resultat: 4-0-sejr til LSF

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]