LYSTRUP IF EFTERLYSER NY FØRSTEKEEPER

Lystrup IF (Foto: Dorthe Adelfred)

Mikkel Færch Nygaard, assistenttræner i Lystrup IF, fortæller til Ligabold.dk.

– Vi har desværre mistet både vores førstemålmand, Morten Bisgaard, og vores andenholdsmålmand, og det betyder, at vi lige nu står uden nogen keeper i klubben.

– Derfor er vi på jagt efter en ny målmand, som føler, han har niveauet til DS, og som kan gå ind og tage ansvar og hjælpe os med at overleve i Danmarksserien, siger Mikkel Færch Nygaard.

articles banner

Efter et skuffende efterår er Lystrup IF placeret på sidstepladsen i Danmarksseriens pulje 4, hvor aarhusianerne står noteret for syv point efter 14 kampe. Klubben har således hårdt brug for at finde den helt rigtige mand til at vogte buret i foråret.

– Vi forventer, at vores ny målmand kan tage ansvar, kommunikere med sine medspillere og samtidig deltage i spillet med fødderne, slutter Lystrup-assistenten.

Lystrup IF åbner forårssæsonen den 23. marts på udebane mod lokalrivalerne fra VSK Aarhus.