top banner
top banner
top banner
Københavnsserien

MANGLENDE PRÆCISION DA BK SKJOLD OG KB MØDTES

FOTO: Bk. Skjold

Hvem mødte I denne weekend og hvad blev resultatet af kampen?
Vi mødte KB på udebane i forårspræmieren og det blev en deler med slutresultatet 1-1.

Hvis du ser på kampen over alle 90 minutter, føler du så resultatet stemmer overens med spil og chancer?
Det må jeg sige nej til. Vi spiller en fremragende kamp og dominerer i hele kampen og skaber masser af chancer. De får scoret et fint mål efter 20 minutter ud af det blå. Vi jagter udligningen og skaber et hav af chancer i første halvleg, men udligner først i anden halvleg. Anden halvleg er generelt spil til et mål og masser af chancer. Hvis slutresultatet havde været 4-1 i vores favør, så var der ingen der ville have brokket sig. Men når vi ikke scorer, så kan vi ikke forvente 3 point.

articles banner

Hvordan vil du beskrive jeres modstanders præstation i kampen og hvorfor?
Ros og respekt til gamle Grumme, som ved hvor målet står. Ellers var KB som forventet, et godt hold med gode boldspillere, som dog manglede lidt fart og kondition. Deres keeper var god med fødderne, som hjalp dem meget i denne kamp. Et enkelt lille surt opstød: Det var ikke helt fint, at de fjernede de ekstra bolde fra banen, da de kom foran. De brugte en krig på at hente bolden bag målet, men så snart de selv havde fordel af det, så sprang der pludselig en bold frem til dem fra udskiftningsboksen. Det er en ommer og en appel herfra om lidt mere fairplay herfra for jeg ved de er nogle ordentlige gutter derude alligevel.

Hvilken overskrift synes du er mest passende for weekendens kamp?
Manglende præcision. Vi skaber rigtig mange chancer, som vi ikke scorer på. Vi må nøjes med at glæde os over vi får skabt dem og målet vi scorer.