Københavnsserien

Mathias Øland har været 30 år i RIK

Rønne IK Rønne IK

Hvor længe har du været i din nuværende klub?
– Jeg startede i RIK da jeg var 2 år, så det er efterhånden blevet til 30 år.

Hvad betyder klubben for dig?
– Det kedelige svar vil være rigtig meget. Den bedste beskrivelse jeg kan give er, at sejrens sødme og betydning kan ganges op når man gør det for ens egen klub. I vores tilfælde i RIK er det så både for vores klub og ø samtidig. Det tror jeg ikke Bornholmske fodboldspillere opnår i andre klubber uanset hvor man ender.

Hvis du sammenligner klubben med andre klubber du har været i, hvad er så den største forskel?
– Det kan jeg af gode grunde ikke vide

Hvis du skulle beskrive klubben med få ord, hvilke ville du så bruge?
– Det er lidt mere komplekst end det.  Ligesom i mange andre klubber har vi mange engagerede trænere og ledere. Som spiller i RIK tror jeg man skal være glad for det service niveau der er.

Hvorfor vil du sætte netop disse ord på klubben?
– Fordi der er kræfter i klubben som gør at fodboldspillere på alle niveauer har det rigtig godt i klubben. Det glemmer man eller er man slet ikke klar over når man er spiller. Det skænkede jeg ihvertfald ikke selv en tanke da jeg selv spillede og de mennesker skal man huske at værdsætte, både som spiller og træner.

Hvilke værdier kendetegner din nuværende klub?
– Jeg håber det kan blive at hårdt arbejde overskygger alt andet. Det håber jeg fordi at man ikke opnår noget uden, uanset hvor stort dit talent er. Det er der desværre utallige eksempler på.  Der er intet bedre end at holdets bedste spiller også er den der arbejder hårdest.

Hvad betyder disse værdier for dig?
– Jeg ville ønske det betød mere for mig da jeg selv spillede, lad mig sige det sådan. Den bliver jeg nok nødt til at tilføje.
TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.