Albaniserien

MORUD-TRÆNER: VI KAN VÆRE STOLTE

Foto: Morud Stadion

Dommerne har fløjtet for sidste gang dette forår – hvor endte i henne i tabellen og er du tilfreds med Jeres slutplacering – hvorfor eller hvorfor ikke? Samt når du tænker tilbage på Jeres målsætning før efteråret gik i gang, levede i så op til denne? Og hvis ikke hvad gik der i dine øjne galt?
– Vi sluttede som nummer 9 og redder dermed en ny sæson i Albaniserien. Placeringen er jeg super tilfreds med, taget placeringen i vinter i betragtning. Vi havde en mission og det var at redde os og det lykkedes med en fin slutspurt, hvor vi henter 7 ud af 9 mulige point.  Der er selvfølgelig kampe som skuffede mig, men vi havde i den grad også kampe som vi kan være meget stolte af, og lige netop disse kampe viser at vi fortjente en ny sæson blandt de bedste klubber på Fyn.

articles banner

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, hvad ville du så evt. gerne I som hold havde gjort anderledes i løbet af foråret, når du kan stå og se tilbage på nuværende tidspunkt, eller gik alt ”bare” som planlagt?
– Faktisk ikke ret meget, vi lagde stor vægt på at komme i god form også bare tage en kamp af gangen. Jeg kan måske godt ærgre mig obver, at jeg efter halvdelen af forårssæosnen skifter i systemet, i stedet for blot at stole på at den måde vi havde angrebet foråret på. Heldigvis er jeg blevet klogere nu og ved hvordan vi skal gribe næste sæson an.

Hvis du ser tilbage på foråret, hvilket hold vil du så betegne som ”forårets hold” og hvorfor? Samt hvilket hold levede derimod ikke op til de forventninger du havde og hvorfor? Samt hvordan mener du har niveauet i Jeres kreds har været generelt set?
– Bogense har holdt et meget højt og stabilt niveau, det er sgu godt gået af drengene fra Bogense og de slutter på en flot andenplads i deres første sæson i AS. Derudover har Dalum overrasket og vel et af de hold i foråret som har skrabet flest point på kontoen. OKS var også stærke, men det var forventeligt. Næsby har overrasket negativt ved ikke at samle mange point og det overrasker mig. De plejer at være svingende, men i foråret fandt de aldrig det niveau som vi plejer at se. Vil i øvrigt også nævne SFB som et flot spillende hold, de kørte os rundt på kunsten i Langesø og vandt fuld fortjent. Et dygtigt ungt hold.