Sjællandsserien Pulje 2

Nordfalster om scoringsproblemer: Vores to angribere blev skadet i efteråret

Nordfalster_FB.png

Nordfalster har haft mangel på point og mål i denne her sæson, efter man rykkede op i Sjællandsserien. Kun ti mål er det blevet til i de første 11 kampe. Deres cheftræner i efteråret, og nu assistenttræner, Michael Pedersen, har en grund til, hvorfor de havde problemer med at score mål i efteråret.

– Christian Pihl blev skadet i den tredje kamp, og Kenneth Stampe tog på ferie i fire kampe. Kenneth kom tilbage, og spillede en kamp i mod Tuse, og blev skadet. Det var dem som skulle lave målene. Vi har ellers haft chancen, men vi har manglet ham med målnæsen, udtaler Michael Pedersen, om deres scoringskrise i efteråret.

Kenneth Stampe blev topscorer for Nordfalster i LSF serien i sidste sæson. Han nåede kun at spille to-tre kampe for klubben i efteråret.

Begge spillere er dog meldt klar til foråret, og ser ud til at spille en rolle for bundklubben, hvis de kan holde sig skadesfri.

Om Christian Pihl og Kenneth Stampe kan score nogle mål i foråret, må tiden vise.

De har i hvert fald mulighed for det, d. 4. april kl. 15.30 på hjemmebane i mod Nykøbing FC, hvor forårssæsonen går i gang igen.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.