Sjælland Serie 2 Pulje 4

Ørslev GIF-angriber: Jeg frygter at det bliver en neglebidende affære

Ørslev Fodbold 8899

Hvordan vil I forberede jer til kampen?
Det bliver en blanding af en masse FIFA og flæskesteg med rødkål efter træning.

Hvad skal forbedres i forhold til jeres seneste kamp, og hvorfor?
Der skal handles ind på klubkortet. Der er en del på holdet, der mangler støvler med lange knopper, ellers der det rigtig fint ud.

Hvordan vil du vurdere jeres spillemæssige form?
Jeg er glad for, at der bliver spurgt ind til den spillemæssige form, for havde snakket faldet på form generelt, så havde det set helt anderledes ud. Vi har stor tro på egne evner, og hvis vi kan spille op til det niveau, vi har vist de fleste af kampene i denne sæson, så vil jeg vurdere den som glimrende.

Hvilken type kamp tror du, at det bliver, og hvorfor?
Jeg frygter, at det bliver en neglebidende affære, men altså enten, så moser vi dem fuldstændig og lukker opgøret hurtigt, ellers bliver det en tæt kamp, hvor vi skal præstere i 97 minutter for at få de tre point.

Hvilke styrker har jeres modstander, og hvordan skal I undgå, at de kommer til udtryk?
Jeg har absolut ingen idé, og jeg bekymrer mig ikke så meget om dem.

Hvad skal lykkes for jer, for at I står med sejren, og hvorfor?
Som jeg var inde på tidligere, så skal vi ramme vores eget høje niveau, og så kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle vinde.

Hvor meget vil tre point betyde for jer som hold i forhold til stillingen?
Tre point er lige vigtigt for alle hold i alle kampe, det gælder også for os. Vi skal holde fast i toppen af rækken, og det gør vi ved at vinde.

Har du fidus til en bestemt spiller, og hvorfor?
Jeg tror på, at Jeppe Beck kan få en afgørende rolle. Han har været skadet i starten af sæsonen, men har spillet de seneste kampe og hans kampform er ved at være der, hvor den skal være, så han kunne sagtens gøre ondt på Ringsted.

Kommende kamp:
Modstander: Ringsted IF
Kampsted: Mosen
Dato & klokkeslæt: Lørdag 17. oktober klokken 15

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]