Sjælland Serie 2 Pulje 4

Ørslev GIF kan sikre sig oprykning mod Gørslev IF

Ørslev Fodbold 8899

Hvordan vil I gribe kampen an?
Vi skal fortsætte de gode takter, vi viste efter de første 20 minutter oppe i Ringsted, hvor vi spillede hurtigt spil langs jorden, og så skal vi tage de rigtige beslutninger på de afgørende tidspunkter. Vi kommer til at gribe kampen an offensivt.

Hvordan vil I forberede jer til opgøret?
Vi træner, som vi hele tiden har gjort, ingen er gået på sommerferie endnu.

Hvem, synes du, er favorit til at snuppe de tre point, og hvorfor?
Vi ligger øverst i tabellen og slog dem ude senest, så vi må være favoritter. Gørslev har dog stadig en lille tro på oprykning, så mon ikke, de også kommer topmotiverede.

Regner du med, at I får meget opbakning til opgøret, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Helt bestemt. Vi spiller lørdag klokken 11 med godt vejr, og med mulig oprykning vil jeg tro, der i hvert fald samler sig en 100 stykker til opgøret.

Hvilke styrker har jeres modstander, og hvordan skal I undgå, at de kommer til udtryk?
Gørslev er et godt spillende hold. Måden, vi skal undgå, det kommer til udtryk, er simpelthen bare at være bedre og hurtigere spillende end dem. Tit i serierne ser man et hold, der vil have ‘klatten’ og et hold, der ikke vil. Denne kamp, tror jeg, bliver anderledes med to hold, der er kommet for at sætte deres præg på kampen. Jeg tror på, vi er det bedre hold, som vi også var senest.

Har det hårde kampprogram sat sit præg i truppen, og hvordan kommer det til at påvirke opgøret?
Nej, ikke rigtigt, vi har halvanden skade, og det har ikke noget med kampprogrammet at gøre, men efter to nederlag i træk mod Høng og Ringsted vil vi gerne op på hesten nu. Det ville føles lidt tomt at tabe tre i træk. Desuden meddelte Gørslev allerede efter seneste kamp, at, det var denne kamp, de så mest frem til i foråret, hvilket også bare giver os blod på tanden.

Kommende kamp:
Modstander: Gørslev
Kampsted: Ørslev Stadion
Dato & klokkeslæt: Lørdag 12. juni klokken 11

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]