København Serie 1 Pulje 2

MASSER AF MÅL DA SUNDBY OG HELLAS MØDTES

Sundby

Hvem stod I overfor i seneste spillerunde og hvad blev slutresultatet?
– Vi spillede 3-3 med Hellas BK

Hvordan vil du beskrive jeres præstation i kampen og hvad vil du gerne fremhæve og hvorfor?
– 1. halvleg spillede vi fint og burde have ført med mere end 1-2. Deres mål kommer desuden også efter en total uprovokeret fejl i vores opbygningsspil. 2. halvleg mister vi grebet om kampen og stopper nærmest med at forsøge at spille med lag i vores spil, hvorfor halvlegen forløber mere på hjemmeholdets præmisser. Vi inkassere igen mål på to standardsituationer. Det første får vi ikke samlet en andenbold op i feltet efter duelspil og deres føringsmål kommer efter en omstilling, hvor vi begår et noget klodset straffespark. Vil dog gerne fremhæve, at vi igen i slutfasen kommer tilbage og faktisk også har mulighed for at vinde kampen i slutfasen.

Hvilket ord føler du bedst beskriver kampen som helhed?
– En kamp præget af svære betingelser grundet banens beskaffenhed. Derfor blev det aldrig den helt store spillemæssig oplevelse de fremmødte tilskuer fik at se. De fik til gengæld massere af mål og god underholdning.

Hvor mange stjerner (ud af 6) vil du give jeres præstation og hvorfor?
– Som helhed nok 3. Første halvleg synes jeg vi ligger over middel, mens vi dumper på kvalitet og disciplin i 2. halvleg.