Sjælland Serie 2 Pulje 3

SVEBØLLE TABTE KONTROLLEN I 2. HALVLEG MEN VANDT FULD FORTJENT

Svebølle

Hvem mødte I, hvad blev resultatet af kampen, samt hvem scorede jeres mål?
– Hjemmesejr på 3-2 over KFUM.

Hvad var din umiddelbare reaktion på kampen?
– En kamp som vi skulle og burde ha’ vundet mere komfortabelt, men 3 point er 3 point, og de var vigtige for os i topstriden. Efter en 3-0 føring ved pausen, hvor vi var i total kontrol, gik vi et gear eller to ned i anden halveg. Vi tabte kontrollen en smule, da vi ikke fik lukket kampen helt ned. Men en fuldt fortjent sejr.

Hvis du skal sætte et par ord på modstanderen, hvordan vil du så beskrive dem efter mødet?
– Et godt spillende mandskab på bolden, hvor de til tider flytter den godt, og fornuftigt rundt.

Når I skal tilbage på træningsbanen i den kommende uge, hvad skal der så arbejdes med så I står skarpest til næste kamp?
– Vi har været hårdt ramt af skader her i starten, så vi håber først og fremmest på at få nogle af vores skadede folk med igen, så vi har endnu flere strenge at spille på næste weekend.