Sjælland Serie 1 Pulje 1

LETTELSE I VIRUM

FOTO: Virum-Sorgenfri

Hvem mødte I, hvad blev resultatet af kampen, samt hvem scorede jeres mål?
– Vi spillede hjemme mod Værløse og vandt 2-1. Målene blev scoret af Jacob Lerche og Sebastian Schirmer.

Hvad var din umiddelbare reaktion på kampen?
– Det var en stor lettelse at vinde kampen. Vi fortjente uden tvivl sejren, men kampen blev meget mere spændende end den havde behøvet.

Hvis du skal sætte et par ord på modstanderen, hvordan vil du så beskrive dem efter mødet?
– De har et fint hold og et par dygtige individualister, som vi heldigvis fik holdt godt ude af kampen.

Når I skal tilbage på træningsbanen i den kommende uge, hvad skal der så arbejdes med så I står skarpest til næste kamp?
– Vi skal have mere struktur i vores offensive spil. Vi vil gerne skabe flere store chancer.