Jylland Serie 1 Pulje 8

5 STJERNET INDSATS AF AGF MOD BRABRAND

FOTO: AGF

Endnu en kamp er overstået, hvordan endte kampen og stemte det overens med din vurdering af kampen?
– Vi mødte Brabrand og spillede 1-1 onsdag aften på Brabrands kunstbane. Jeg så ikke selv kampen, men når man udligner i 88min så er man ofte tilfreds med det. I går var drengene glade.

Hvilke nøgleord vil du sætte på jeres og jeres modstanders præstation i kampen?
– Fight, sammenhold, hårdt arbejde. Det er nogle ord der skal kendetegne vores hold. For mig var det ene point ikke bare til de 14 mand der kæmpede på banen. Det var til hele truppen der arbejder godt på træningsbanen for tiden. Brabrand er et super godt hold. I går havde de bolden meget og det er den sværeste disciplin i fodbold at skabe chancer på den måde. Men i mine øjne sammen med IFSK rækkens to bedste hold.

Hvor mange stjerner (ud af 6) vil du give jeres præstation og hvorfor?
– Den får 5. Seks hvis vi havde vundet. Jeg var sgu stolt af drengene i går. En stime på 6 kampe uden nederlag. Vi har ændret lidt på stilen og den har givet bonus. Kæmpe High five til alle og pøj pøj til Brabrand som altid er et godt bekendtskab.

Der er et par runder igen for de fleste hold. Hvordan ser du mulighederne i de sidste kampe?
– Vi har to skud til at få et point. Vi går efter at øge stimen til 8 ubesejrede kampe. I første omgang handler det dog udelukkende om næste kamp som er mod Viby.