Jylland Serie 2 Pulje 22

VOJENS HENTEDE IKKE ET ENESTE POINT I EFTERÅRET

FOTO: Markus Arnolds, Cheftræner i Vojens BI

Så blev efterårssæson færdigspillet – hvilken placering og pointhøst endte det med for jer og levede den op til jeres målsætning før sæsonen?
Vi endte som bundhold og fik slet ikke point i efteråret. Vi var godt klar over at vi stod overfor en svær sæson men målet var at holde os i rækken. Så nej, vi fik på ingen måde indfriet forventningerne i VBI

Stemmer ovenstående placering og pointhøst overens med jeres præstationer i efteråret – hvorfor/hvorfor ikke?
Vi havde kampe hvor vi skulle have haft point men efter vi havde stærk modgang fra starten af, var det ofte stolpe ud på trods af gode præstationer. Alt i alt blev vi ramt af for mange afbud som førte til at vi brugte over 30 spillere og 5 målmænd efter vores nr. 1 blev skadet i starten af sæsonen. Den negative højdepunkt var så kampen i Midtals hvor jeg selv skulle stå og vi mødte op med 9 mænd. Men også en kamp hvor jeg kun kan have stor respekt for dem som stillede op og kæmpede et vist legemsdel ud af bukserne. Der har på intet tidspunkt været en ond tone overfor modstanderen eller internt og det viser at vi alligevel kan bygge videre på noget særligt i Vojens.

Hvis du skal beskrive jeres efterårssæson, hvilke ord føler du så er mest dækkende og hvorfor?
Det har været en lang og opslidende sæson som krævede mere de psykologiske evner end dem som fodboldtræner. Det har været hårdt for spillerne og mig men vi prøvede at blive ved med at gå ind i hver eneste kamp med en positiv tankegang.

Der venter Danmark 2 afgørende EM-kampe mod Gibraltar og Irland – hvordan tror du disse 2 kampe ender?
Danmark skal nok klare sig men som tysker har jeg lidt mere fokus på mit hold sydpå…..

Hvem stod I overfor i seneste spillerunde og hvad blev slutresultatet?
Vi mødte Løjt forrige weekend og vi tabte 3:1

Hvordan vil du beskrive Jeres præstation i kampen og hvad vil du så fremhæve og hvorfor?
En kamp hvor vi er bedst og har de langt større chancer. Kampen kan allerede afgøres i første halvleg men efter 65 minutter bringer vi os for første gang i front efter vi lige blev reduceret til 10 mænd efter et rødt kort til vores anfører Jonas Kyrstein. En tynd udvisning men forsvarlig og i sidste ende dumt at han giver chancen til at trække rødt. Umiddelbar efter har vi igen chancerne til at øge til 2:0 og Løjt har på dette tidspunkt halvanden ben i serie3. Desværre får vi endnu et dumt rødt kort for verbal udfald overfor dommeren og dermed ødelægger vi det fuldstændig for os selv på et tidspunkt hvor vi har dem i den hule hånd. Jeg håber at de to involverede spillere lærer af det og vi fik snakket det igennem efter kampen. 2 mænd i undertal og en modstander med kniven på struben gav så 3 mål til Løjt i de sidste 5 minutter. Surt men meget kendetegnede for vores efterår.