Albaniserien

FJORDAGER-SPILLER: VI VAR IKKE TILFREDSE MED DOMMERPRÆSTATIONEN

FOTO: Fjordager IF

Hvem stod I overfor i seneste spillerunde, hvad blev slutresultatet og hvem scorede jeres mål?
– Vi stod overfor Kerteminde som vi spillede 1-1 med. Casper Mattsson lavede vores ene mål.

Hvordan vil du beskrive jeres præstation i kampen og hvad vil du så fremhæve og hvorfor?
– Vores defensive konstellation kom på en prøve mod et meget ærgerrigt Kerteminde mandskab. Vi stod i lange perioder godt på banen trods, at vi var i undertal et par gange grundet gule kort. Vi formåede dernæst at skabe flere fornuftige kontrastød, dog manglede den sidste kynisme eller rigtige beslutningen et par gange.

Der er tit fokus på dommerpræstationen – hvordan vil du beskrive denne i jeres seneste kamp?
– Jeg kan vidst roligt sige, at vi i Fjordager lejren ikke var helt tilfreds med kampens dommerpræstation. Han lagde en tildeles forundrede linje, der skabte uro på den ene og anden vis. Dertil kulminerede det, da der blev lagt omkring 12 minutter til i tillægstid i anden halvleg uden nogen som helst forståelse fra vores side, hvilket gav Kerteminde muligheden for at udligne efter godt og vel 98 minutters spil. Så en øv oplevelse i denne omgang, som vi allerede er videre fra.

Hvor mange stjerner (ud af 6) vil du give jeres præstation og hvorfor?
– Vi stod sammen i bussen og løb mange sure meter i hård kamp mod et velspillende Kerteminde mandskab. Spillet var ikke altid finurligt, men vi forsøgte os med de resourcer vi nu engang havde. Således giver jeg os 4,5 stjerne.