Jylland Serie 1 Pulje 8

4 POINT TIL AGF

FOTO: AGF

Hvem stod I overfor i seneste spillerunde, hvad blev slutresultatet og hvem scorede jeres mål?
– Vi mødte JAI og vandt 4-1 om torsdagen. Lørdag måtte vi nøjes med 1-1 mod FC Horsens.

Hvordan vil du beskrive jeres præstation i kampen og hvad vil du så fremhæve og hvorfor?
– Mod JAI var vi gode og vinder en fortjent sejr. Jeg er pisse ærgerlig over de børne fejl vi laver så de scorer mod os. Det er ikke godt nok. Men det overskygger ikke glæden ved den gode præstation. Lørdag spiller vi endnu en god kamp, men lukker igen et tåbeligt mål ind og det koster os sejren. Det er jeg ærgerlig over. Men glæden og optimismen vi kørte på med indtil kampen blev fløjtet af er jeg super stolt af.

Der er tit fokus på dommerpræstationen – hvordan vil du beskrive denne i jeres seneste kamp?
– Gode præstationer i begge kampe.

Hvor mange stjerner (ud af 6) vil du give jeres præstation og hvorfor?
– Mod Jai får vi 4. God kamp og vi burde have scoret flere mål. Dog var jeg ikke imponeret af modstanden og derfor ikke mere end 4. Mod Horsens også 4. Synes vi skulle have vundet, men spillernes indstilling er alle 4 stjerner værd i sig selv.