Danmarksserien Pulje 3

DER DRAGES ERFARINGER I OKS

FOTO: OKS

Hen over vinteren er der så ”dømt ferie” hos jer, eller står den på indendørsfodbold eller futsal?
– Vi træner videre på vores kunstgræsbane hele vinteren om torsdagen. Ligeledes er vores spillere i styrkecenter flere gange om ugen

Hvordan vil du beskrive niveauet i jeres række hen over efteråret og er du overrasket over niveauet?
– Det er super dygtige hold der er i DS. Niveauet er som forventet.

Hvilket hold er i dine øjne ”efterårets-hold” og hvorfor? Samt hvilket hold levede derimod ikke op til de forventninger du havde til dem og hvorfor?
– Svendborg/Oure og Otterup har gjort det rigtig godt, men også et hold som Herning Fremad, der som oprykkere har haft et fint efterår. Jeg tror Marienlyst havde forventninger om at spille med i toppen af rækken. Det gør de ikke, så de må være skuffede!

Set i bagklogskabens klare lys, var der noget I burde have gjort anderledes i efteråret og hvis ja hvilket?
– I nuet gør vi altid, hvad vi føler bedst. Så nej det er der ikke. Men vi drager hele tiden erfaringer og dem bruger vi fremadrettet