Jylland Serie 2 Pulje 21

KONGESTEMNING I ØLSTRUP

Foto: Ølstrup GU

Hvis du skulle stå for kåringen af ”Efterårets-spiller”, hvem ville så løbe med kåringen og hvorfor?
– For vores eget hold tænker jeg den går til Daniel Mogensen, som altid var farlig i en hver kamp han spillede og som cirka har et snit på mindst 1 mål pr. kamp. Dejligt med sådan en angriber.

Hvem var efterårets “unge-stjerneskud” hos jer og hvordan vil du beskrive ham som spiller?
Unge stjerneskud går til Michael Marhaur, som normalt har gjort sig på vores serie 4 hold, men da chancen bød sig slog han til og har siden været fast inventar på serie 2, med flere rigtig gode præstationer.

Hvordan har træningskulturen været i løbet af efteråret og hvordan er sammenholdet på jeres hold?
– Sammenholdet er som altid vildt fedt. Der er jo nærmest fest i omklædningsrummet hver gang efter træning/kamp – sådan føles det i hvert fald!! KONGE STEMNING! Mht. træning har det været ganske habilt med typisk cirka 25 til træning pr. gang.

Forventer du I får nyt blod ind i truppen og ligger der også triste afgange og venter?
– Vi får måske en enkelt eller to gode forstærkninger og det vil også være dejligt, da vi har mistet 3-4 spillere i løbet af de sidste par sæsoner. Ja og så håber vi på at vores førstemålmand kan spille igen i foråret efter han fik en slem skulderskade i sidste forårssæson.