Albaniserien

NYT TRÆNERTEAM I ALLESØ

FOTO: Allesø GF

Hvad var jeres fodboldmæssige højdepunkt i foråret og hvorfor vil du gerne fremhæve netop dette? Samt hvilken kamp står indprentet som den største skuffelse for jer og ”hvad gik galt”?
– Personligt var hjemmekampen mod Morud nok den største skuffelse. Vi var foran 2-0 og tabte alligevel. Den slags er ret uhørt for os. Højdepunkterne var de tre overbevisende sejre mod Bogense, Højfyn og Marstal/Rise. Stærke hold, som bliver gode igen næste år.

Hvordan skal i bruge sommerpausen – står den på en omgang let sommertræning ind imellem, eller holder i et velfortjent hvil? Samt skal i deltage i nogle sommerturneringer og hvis ja hvilke og hvornår?
– Vi får nyt trænerteam, som vi hilser på til opstarten 20. juli. Inden da er der velfortjent ferie til alle.

Hvem har været jeres X-Faktor – den afgørende mand der har løbet de ekstra meter og kæmpet til sidste blodsdråbe og hvorfor?
– Spillerne pegede via stemmerne på kampens spiller i løbet af året flest gange på Andreas Carlsen. Han er vel også den, der har sat det største individuelle aftryk set over hele sæsonen.

Hvem fik netmaskerne til at blafre flest gange og hvem er jeres assistkonge?
– Jeg mener, at det var Mads Christian “MC” Nielsen (a.k.a. “Madklaveret”), der endte med at lave flest mål, tæt forfulgt af Anders “AP” Pedersen. Og så var det vist Nicolai Grønborg, der tegnede sig for flest assister, selvom Sune Thycosen nærmede sig til slut.