Sjælland Serie 2 Pulje 4

MANGE DÅRLIGE UNDSKYLDNINGER HOS FK SYDSJÆLLAND

Foto: FK Sydsjælland

Hvem har og hvorfor har han doneret mest i bødekassen i løbet af foråret?
– Bødekassen har i foråret været lukket, da undertegnet ikke har haft overskuddet til at kører den, og ingen andre ville have tjansen som bødekasse mester. Men hvis kassen var blevet kørt ville Simon Nygaard have smidt en del penge i den. Mest på grund af lidt for mange røde kort.

Hvem vil du betegne som forårets ”big surprise” på holdet?
– Her tænker jeg Andreas Apel. Andreas har sat sig godt på venstre back. Han er kun 16år, og efter en noget nervøs start på senior livet, så er han virkelig kommet efter det. Han har en fysisk og fart som få i rækken.

Hvis du ser på træningskulturen i klubben, hvordan har den så været og hvem var den flittigste til at træne?
– Den kan og skal være meget bedre! Vi har rigtig mange virkelig dårlige undskyldninger for ikke at komme til træning. Efter at have kigget på næste sæsons række, så er det en god række. Så hvis vi skal have en chance for en god placering, så er det nødvendigt at hele holdet træner mere! I den netop overstået sæson, var det mest de unge (15 – 18 årige) der hev antallet til træning op. Men tror det er et generelt problem rundt om i serie klubberne, desværre.
Så hvis der er trænings parate spillere der ude, med serie 2 niveau eller højere, som har lyst til at spille i en ambitiøs klub, så kig forbi FK Sydsjælland.

I hvilke Serie og Kreds er i at finde i efter sommerpausen? Og hvornår starter I så forberedelserne til den nye sæson og på hvilket tidspunkt træner I?
– Serie 2, pulje 4. Vi starter op tirsdag i uge 31. Derfra er det hårdt arbejde med formen. Som sagt er det en god række, så det er alfa og omega at formen er på plads. Men som tidligere nævnt, så er nye spillere mere end velkomne.
Vi har hold i både serie 2 og 4, så der er plads til alle. Vi træner ved Fladså hallen fra 18.30 til 20.