Jylland Serie 2 Pulje 19

Efter 2 nedrykninger i træk er der plads til forbedringer hos FC Horsens

FOTO: FC Horsens

Hvad var jeres største styrke i efteråret og hvor mener du der skal sættes ind, for at skabe forbedringer til forårssæsonen?
– Vi er rykket ned 2 puljer i streg fra Jyllandsserien til serie 2 så der er rigeligt med plads til forbedringer. Vores største styrke har altid været sammenholdet. Vi er en sammentømret gruppe og det skal være sjovt at gå til fodbold og drivkraften er gode kammerater og hygge kombineret med hårdt arbejde. Vi har manglet selvtillid i en længere periode men tingene er så småt ved at vende nu og vi kommer stærkt tilbage.

Hvem står på stregen hos jer og hvad er jeres målmands største styrke som spiller?
– Vores keeper Brian Eriksen er en kæmpe talisman for os. Jeg har efterhånden spillet sammen med ham en del sæsoner og han er fænomenal, dybt undervurderet. Han største styrke er mand mod mand, han er uhyggelig god i de helt afgørende situationer og vi er heldige med at have ham i FC Horsens.

Hvad forventer du af det kommende forår for jer som hold og dig generelt set?
– Jeg forventer vi rykker op. Vi er teknisk set nedrykker fra Jyllandsserien og målet er at vi skal tilbage. Så kan der være omstændigheder der gør, at det måske ikke lykkedes i første omgang men vi skal være med helt til de afgørende spillerunder. For mit eget vedkommende handler det bare om at finde tilbage til rytmen og få spillet en masse fodbold kontinuerligt.

Begynder det at ligne I kan stille med en stærk start 11´er, eller er folk ikke kommet ordentlig i gang endnu?
– Klassisk opstart hvor man i løbet af de næste par uger for alvor kan se hvem der byder sig til og hvem der måske skal arbejde endnu hårdere. Det er fedt og vi har en masse unge gutter som også begynder at vokse med opgaven!
Har I spillet træningskamp i denne uge, hvis ja – hvem mødte I og hvad blev kampens resultat? – Vi spillede vores første træningskamp i lørdags og vandt 3-2 over Bramdrupdam’s serie 1. En glimrende testkamp mod nogle utroligt sympatiske gutter og trænerteam i øvrigt.