Jylland Serie 1 Pulje 8

AGF-TRÆNER: VI HUNGRER EFTER SELVTILLID

FOTO: Kim Kristiansen, AGF-træner

Hvem skal I møde i den kommende spillerunde, samt hvor og hvornår skal kampen afvikles?
– Vi møder Horsens Freja hjemme fredag aften kl. 18.30.

Ud fra tabellen, hvilken type modstander forventer du så I kommer op imod?
– Rækken kan knække lidt med et nederlag til os. Men igen kan vi ikke bruge tabellen til så meget. Vi hungrer efter noget selvtillid og det kommer kun på en måde. Hårdt arbejde, mål og sejre. Men vi ved Freja har nogle sindsygt dygtige spillere samt en dygtig træner. Vi har de sidste par sæsoner har svært ved at håndtere dem. Men vi kommer med oprejst pande og ved hvad vi skal levere for at vinde.

Hvad er jeres succeskriterie i kampen?
– At levere en helstøbt indsats. Drengene træner sindsygt godt for tiden med mange folk til træning. Vi skal have overført al den styrke energi til kampene. Vi ved ikke hvem vi stiller med endnu, men til hver kamp har vi sindsygt mange afbud og det er klart det sætter sit præg. Selvom vi er mange til træning så har vi også afbud fra mange vigtige spillere og det sætter naturligvis sine tydelige spor i vores resultater. Men en helstøbt indsats af de 13-14 mænd vi er udtaget og så må vi hvor langt det rækker.

Hvis du i bagklogskabens ulidelig klare lys, kunne ændre noget i sæsonen indtil nu, hvad vil du så gøre om?
– Jeg ville ønske at vi ikke havde så mange afbud, men som trup definerer de selv hvad de synes der skal være plads til osv. Og så er det sådan. På trods af det har vi spillet nogle godkendte kampe og jeg synes “bare” vi mangler den sidste kvalitet i de ting vi gør. Jeg tror på at hvis vi får et skud energi ved et mål, så vil vi også se kvaliteten stige.