Fyn Serie 2 Pulje 1

PERSONLIGT HAR JEG SPILLET STORT SET FEJLFRIT, UDTALER SANDERUM-SPILLER

Foto: Sanderum Boldklub

Hvem skal I møde i den kommende spillerunde, samt hvor og hvornår skal kampen afvikles?
– Den står på et smut forbi Marienlyst lørdag kl.12.00

Ud fra tabellen, hvilken type modstander forventer du så I kommer op imod?
– Direkte læst ud fra tabellen, så er det jo et dårligere hold end os som vi skal møde. Men min erfaring siger også at det kan man ikke bruge til en fløjtende fis. Så vi kommer med den indstilling som hedder at vi skal være 100% klar og at vi kan tabe til alle hold hvis vi ikke leverer.

Hvad er jeres succeskriterie i kampen?
– Vi skal først og fremmest vinde men endnu vigtigere er at vi skal have styr på defensiven.  Den har sgu sejlet på det seneste.

Hvis du i bagklogskabens ulidelig klare lys, kunne ændre noget i sæsonen indtil nu, hvad vil du så gøre om?
– Personligt nej, jeg har stort set spillet fejlfrit. Men som hold så skulle vi have udvist noget mere respekt til vores modstandere. Vi har måske været lidt arrogante efter vi vandt 12-0 i den første kamp.