Sjælland Serie 1 Pulje 1

VIRUM-CHEF FORVENTER ET BRAG AF EN KAMP MOD BRØNDBY

FOTO: Virum-Sorgenfri

Sæsonpremieren står for døren. Hvem møder I samt hvor og hvornår skal kampen spilles?
– Vi starter på hjemmebane mod Brøndby på lørdag kl. 13.00

Hvilket kendskab har du til jeres kommende modstander og hvad er dine forventninger til opgøret?
– Vi kender Brøndby ret godt da vi også lå i række med dem i sidste sæson. Jeg ved dog at de har fået flere nye spillere, så det er svært at vide præcis hvad de kommer med. Jeg forventer et brag af en åbningskamp, hvor der vil blive angrebet fra begge sider.

Hvilken spiller kunne gå hen og blive Jeres X-Faktor i sæsonens første kamp og hvorfor?
– Det er rigtig svært at sige, da det kommer an på hvordan kampen udvikler sig. Det er dog vigtigt at vores centrale midtbanespillere spiller en god kamp hvis vi skal have overtaget mod Brøndbys stærke midtbane. Og så håber jeg at vi kan få sat vores offensive spillere op, så de ned deres individuelle kvaliteter kan afgøre kampen til vores fordel.