2 Division Pulje 2

SUPER TÆNDT DALUM-MANDSKAB KLAR TIL FYNSK LOKABRAG

Foto: Dalum Stadion

Hvem skal I møde i den kommende spillerunde, samt hvor og hvornår skal kampen afvikles?
– Vi spiller lokalopgør mod Middelfart lørdag kl. 14.00 i Dalum

Hvis du skal beskrive jeres modstander, hvilke ord vil du så sætte på dem som hold?
– En meget stærk modstander, som naturligvis spiller med i den absoluttet top i 2. division, og som har en på 2. divisionsniveau fantastisk god trup.

Hvis du ser på resultatet i sidste spillerunde, giver det dig så tro på tingene før denne kamp og hvorfor/hvorfor ikke?
– Det kan ikke på nogen måde give tro på noget som helst. Men vi er yderst opsatte på at revanchere den dårlige indsats mod Jammerbugten, så jeg tør godt love at det er et super tændt Dalum mandskab, som vil gøre alt for at drille favoritterne fra Middelfart.

Hvis du skulle sætte en overskrift på kampen ud fra dine forventninger, hvordan vil den så lyde og hvorfor?
– At vi kommer med et sandt arbejdsraseri i lokalopgøret, så må vi se om det rækker til point og meget gerne 3 af slagsen hvis dette er muligt.