Sjælland Serie 2 Pulje 2

BALLERUP-FORMAND: BSF HAR VÆRET EFTERÅRETS OVERRASKELSE

Ballerup

En ny spillerunde venter lige om hjørnet, hvem skal i møde og hvornår skal kampen spilles?
– Vi skal spille på “udebane” mod Ballerup-Skovlunde Fodbold. Kampen bliver spillet lørdag kl. 10.30.

Hvis du skal beskrive jeres modstander, hvilke ord vil du så sætte på dem som hold?
– Jamen det er et hold, som har fået fornyet tro på tingene. De har fået en ny træner i Mikkel Saabye, og det har tilsyneladende gjort dem rigtig godt. Det er jo mange af de samme spillere, som løb og tabte med 4 og 5 mål for fire måneder siden, som nu henter point i hver weekend.

Hvad gør at I står med de 3 point efter den kommende kamp?
– At vi gør det, som vi er bedst til; kører på i samtlige 90 minutter. Så må vi bare krydse fingre for, at det er nok.

Hvilket hold har i dine øjne været efterårets største overraskelse (negativt og positivt) i jeres pulje og hvorfor?
– Jeg synes faktisk at netop BSF har været den største overraskelse. De holdt sig i Serie 2 med det yderste af neglene, og nu ligger de med 15 point for syv kampe. Det er flot. Jeg havde nok regnet med at B. 77, Rødovre havde bidt lidt mere fra sig. De var ikke nemme at have med at gøre i sidste sæson, og var faktisk med i toppen langt ind i foråret. Men de kommer i gang lige pludselig, det er jeg sikker på.